Privat Børnelæge

Privat Børnelæge er en ny speciallæge praksis for børn og unge i alderen 0-20 år fra hele Danmark. Vores ydelser omfatter speciallægekonsultation, undersøgelse, behandling og rådgivning i klinikken eller hjemme hos patienten. Desuden tilbyder vi barselspakker og forældrekurser. Klinikken ligger i Ry og er åbnet i 2021. Klinikken samarbejder med det øvrige sundhedsvæsen, private forsikringsselskaber og modtager også henvisninger.

Vores patienter betaler for klinikkens ydelser i forbindelse med konsultationen. Regningen betales elektronisk umiddelbart efter konsultationen enten via MobilePay eller som en bankoverførsel.

Patienter, som tilhører sygesikringsgruppe 2 eller har en dækkende privat sundhedsforsikring, kan få hele eller dele af beløbet refunderet. Husk at undersøge mulighederne hos dit eventuelle private forsikringsselskab forud for konsultationen.


Barselspakken

Barselpakken er et tilbud til nyfødte og deres forældre og består af tre dele: Et hjemmebesøg i barnets første levemåned, en konsultation i klinikken 1-2 uger senere og en opfølgende telefonkonsultation derefter.

Forældrekursus

Kurset
Spædbarnet og forældrerollen 
består af 
2 moduler á 2,5 timer
med 8-10 deltagere.


Hjemmebesøg

Hvis det er bedst for barn og familie, at konsultationen foregår derhjemme, er det en mulighed. Tal med børnelægen om det.